Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

mandag den 24. januar 2011

Artiskok drømme


Jeg har netop for første gang købt nogle artiskokfrø som jeg vil forsøge mig med i år. Det er af sorten "Green globe" der skulle give nogle store flotte artiskokker hen på sommeren hvis jeg er rigtig heldig.

Jeg syntes artiskokken er en meget dekorativ og jeg har set denne tidsellignende plante flere steder rundt i jeres urtehaver og i sensommeren var jeg fristet til at købe én på planteskolen så jeg kunne have den i en krukke....men prisen afholdte mig og jeg bestemte mig for selv at prøve at så dem istedet.

Så det må jeg snart til da jeg kan læse mig frem til at de skal såes meget tidligt hvis de skal nå at udvikle blomster/artiskokker i år. Så må tiden vise om jeg nænner at høste dem for at spise dem eller de skal ende som ren pryd med smukke lilla udsprungne blomsterhoveder i sensommeren. Jeg har læst at artiskokken godt kan opføre sig som en staude hvis vinteren ikke er alt for streng ved den og hvis den står veldrænnet og ikke sopper i alt for meget regnvand. En staude er da også hvad jeg vil betragte den som da jeg jo ikke er den store urtehave dyrker så jeg må finde en plads i staudebedet til den aristokratiske plante.

Artiskokken  forbinder man ofte med Middelhavslandene i syd Europa og det Nordlige afrika hvor den har været dyrket i mere end 2000 år. I 1600-tallet var artiskokker tilsyneladende forbeholdt mændene da den blev betragtet som et elskovsmiddel og derfor ikke tilladt for kvinder at spise da mændene var bange for at kvindernes seksuelle magt ville blive forøget når de indtog denne delikate spise. Uanset hvad skrønerne siger så har jeg nu tænk mig at fortsætte med at spise artiskokker i fremtiden :0)

9 kommentarer:

  1. Helt enig,en flot plante. Jeg har også forsøgt mig med at så den de sidste par år, men med lidt svingende held. Den bliver som regel en stor flot plante, men ikke altid med artiskokker. Den skal have rigelig med gødning for at lykkes. Pøj , pøj med projektet.

    SvarSlet
  2. Flere af de frøsåede egner sig ikke til vores klima, men jeg har tidligere haft held med at så artiskok - jeg har dog altid ladet frugten udvikle sig da jeg er fuldstændig skudt i den lilla blomst!
    Mine planter er gået til om vinteren. I år har jeg købt 2 typer hos Camilla Plum og jeg forventer mig meget af dem!;))
    Tak for historien om artiskokken, sådan noget sætter jeg mig aldrig ind i så det er så dejligt at får historier serveret:o)
    Rigtig god fornøjelse med dine Artiskokker, du må lægge status frem senere på sæsonen!

    SvarSlet
  3. Hej Dorthe...jeg siger også held og lykke med artiskokkerne.....og jeg overvejer også at forsøge mig ud i dem...det kan være jeg skal til at gå i gang....jeg har ikke prøvet dem før...men én gang skal jo være den første...

    SvarSlet
  4. Å ja som den er flott:) Jeg sådde seks i fjor, tre kom velykket ut av det, he, he:) Men så stod de bare til pynt, hadde aldri hjerte til å skjære dem ned... Vakre i beddet:) Jeg ønsker deg lykke til:)

    SvarSlet
  5. Ja, der kan høre nogle sjove hustorier til planterne. Jeg er nu glad for, at vi piger nu også må spise artiskokken for den er lækker.

    SvarSlet
  6. Jeg har forsøgt mig med artiskokker et enkelt år for jeg ELSKER at dyppe dampede artiskokblade i lidt mayonaise. Det gik desværre ikke, men måske havde jeg fået fat i de forkerte frø - dem som Lisbeth skriver om, som ikke egner sig til vores klima. Slet ikke et, hvor der ofte blæser en halv pelikan fra en østvendt kyst. Glæder mig til at høre om du har bedre held.

    Bedste hilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  7. Vi havde artiskokker i vores gamle have med stor succes. Vi vinterdækkede dem med blade og de kom igen år efter år. Høstede ikke hoveder, men beholdt dem som markant indslag i køkkenhaven.
    Frø købt hos Thompson and Morgan.
    Venligst Henrik

    SvarSlet
  8. Hej Ina :0) Ja den er smuk og en smule speciel....spændt på om det lykkes. Jeg må se om jeg kan finde en landmand der vil være behjælplig med gødning :0)

    -----

    Søde Lisbeth - krydser fingere for at det lykkes i år. Jeg købte bare en tilfældig sort uden at vide mere om det så nu må vi se om jeg er heldig :0) Smukke er de i hvert fald....og nej hånden på hjertet så kommer jeg nok ikke til at spise dem hvis de bliver til noget :0)

    -----

    Nemlig Anita én gang skal der til med det hele....det bliver sjovt at drage sig nogle erfaringer ud i artiskok verdenen også :0)

    ------

    Tusind tak Linda .....50% udbytte er da meget godt gået :0)

    ------

    Ja ikk´ Madam Bæk..... og forhistorien skal få os til at nyde den endnu mere i fremtiden :0)

    -----


    Mmmm...... Birgitte nu løber mine tænder i vand :0) Håber jeg har fået fat i nogle gode frø :0)

    -----

    Tak Henrik ....tror også det bliver som et smukt indslag her og ikke så meget til bordet. Jeg vil huske vinterdækningen hvis jeg skulle være så heldig at have artiskokker til novemer :0)

    -----

    SvarSlet
  9. Jeg købte faktisk også artiskok frø i går, da jeg var ved at bestille frø generelt. Det er en sort, der har røde hoveder (altså ikke blomsterne), og sorten hedder VIOLETTA CHIOGGIA. Men jeg kan se, at der alligevel findes nogle flere sorter med røde hoveder.

    Jeg er ret spændt på, om planterne vil lykkes....... Jeg kan i hvert fald forestille mig, hvor smukt de vil tage sig ud i køkkenhaven...

    God weekend :-)

    Mange hilsner

    Marlene

    SvarSlet

Hjertlig velkommen i min have. Jeg er utrolig glad for og taknemmelig over at du har lyst til at være med. Din kommentar kort som lang er meget velkommen ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...