= et lille nyt projekt.
Endnu en fantastisk dag i haven er ved vejs ende og fridagene ligeså. Huden i ansigtet strammer og læberne trænger til en god fed pomade, efter flere timer i solen..........i grunden er det er jo ikke så ringe at få rettet rynkerne lidt ud ind i mellem :0)
Nå men altså tidligere på dagen gav jeg et lille prej om at der ventede noget arbejde med nogle sten - det gjorde der så også. Min dejlige lillebror har købt en ejendom hvor han har spændende planer for fremtiden............det i sig selv er jo skønt - men hvad jeg også syntes er skønt er at der på ejendommen er pikstensbelægning på gårdspladsen - en belægning der ikke skal blive liggende i sin nuværende form.
.............som I jo nok allerede har fundet ud af så er jeg altid mand for at bruge lidt flere sten i haven såååååååå:
Vi drog af sted med trailer, spade og greb i formiddags for at hente et læs sten og nogle gamle 50x50 beton fliser. Fliserne har selvfølgelig patina efter flere års vind og vejr - lige sådan som jeg gerne vil have dem. Helt nye fliser ville se aldeles forkert ud i min have....og er slet ikke mig.
Hjemme igen blev stenene ved drengenes hjælp, læsset af i en bunke, hvor de nu venter på at blive brugt til min nye sti rundt om udestuen. Først skal vi dog lige grave lidt mere jord af og skaffe noget sand inden vi kan komme videre.