..........er blevet tilplantet og jeg har sådan lyst til at vise jer resultatet. Slyngplanterne der skal klatre op ad kabinen for at danne den grønne væg næste sommer er jo plantet og stauder og buksbom står og soler sig i septembersolen mens de sidste ananasæbler er rusket af træet til højre for stien.
Som I kan se så har blåregnen allerede et godt tag i
brusekabinen og den hvide akebia håber jeg virkelig kommer til at trives da jeg er noget så spændt på at se de hvide blomster til april. På Brusekabinens bagside mangler jeg lige at plante tobakspibeplanten.......så nu skulle det gerne blive muligt at få en smule privatliv i kabinen, når det hele vokser til ;0)
Selv om vejret er flot, så er det nu lidt køligt med et duche og vinterbader har jeg bestemt ikke potentiale til at blive - men hvem ved, måske venter der et par sommerdage forude, lige som sidste år hvor der pludselig var 25 grader i starten af oktober - vi har vel lov at håbe;0)
Ind til det bliver vejr til at bade vil jeg somend bare nyde blomstringen rundt om kabinen.
Min nye kattehale "Blush" med en helt fantastisk smuk lyserød farve gør
de hvide høstanemoner og den hvide floks selskab.
Den lave Echinacea purpurea "PowWow Wild Berry" har en supper smuk og intens farve.......den bliver omkring 50 cm høj og så skulle den være eminent til at buske sig og dermed danne et fantastisk blomsterflor......den bliver spændende at følge.
Nyserøllike med de små runde og smukke blomster er plantet op ad den ene stolpe
på brusekabinen - her kan den få lov at slænge sig og blive større og fyldigere.
Hvid fredløs har jeg også plantet i bedet her og jeg har store forventninger til den da jeg har set den flere steder og syntes den er super smuk med sine hvide let bøjede aks.
Nu skal jeg så bare have skruet nogle forårsløg ned i blandt det hele så blomsterfloret kan begynde allerede til foråret.