.........i haven.
Endelig kom den længe ventede, store dag hvor de bestilte kyllinger blev varmefri og kunne hentes hjem.......og jeg siger jer bare - de har vagt stor glæde. Simon er super glad (Maria ligeså) og efter Simons mening er de det aller bedste "påskeæg" i hele hans liv.
Det er mig derfor en stor ære at præsenterer de skønne unge dværg Wyandotter: Cirkeline, Hønsepigen, Snehvide (Sølv sortrandet) og den lille Guldlok (Gul sortrandet)
Jeg kan allerede nu med smil på læben fortælle at det er super hyggeligt med de skønne dværghøns - de pipper og pusler, støvbader og lader sig kæle med gang på gang - en ren fornøjelse. De små morgenæg må vi dog vente lidt med endnu - det bliver nok først en gang til september de er klar til det - men hvad gør det når vi nu kan glædes over synet af de smukke, smukke kyllinger.
Kyllingerne har ikke været lukket fri i haven endnu........det venter vi lige lidt med - de skal lige vænne sig til deres nye omgivelser i hønsegården før de bliver lukket ud i friheden.
Hønsehuset fandt for et par uger siden sin plads efter at den som det ses på billederne herunder lige med nød og næppe kunne "trilles" ind i mellem mine to espaliere henne ved tørrestativet.
Det var med tilbage holdt åndedrag, smil og grin den blev bakset igennem.
Hønsehuset er som
tidligere fortalt blevet bestilt ved en tømrer som vi fandt gennem den blå avis, hvorefter vi selv har rotte- og rævesikret hønsegården med en ekstra bund med småmasket kraftigt net.
Nu vil jeg lige liste ud til dem igen, igen og tro mig - dette bliver ikke det sidste i kommer til at se til havens nye indvånere ;0)